Sidste dage i Uganda

Dette er et billede af hvad Tekera centeret står for (som var det sted Brigette viste mig)

Craftshoppen i Tekera, hvor de lokale kvinder sidder og fletter skåle og syer tasker, så de kan betale for behandling i klinikken eller tjene lidt ekstra til mad.

Her dyrkede de salat, krydderurter og grønsager, som bliver solgt til hoteller i nærheden.

En ananas mark som også tilhørte Tekera centeret

En lille pige der venter på behandling i klinikken

sidste aften på Pork Joint! fra venstre: Kaylee, Kezia, Joyce, Mette, Branda og Harriet.

Kaylee og Kezia

Kortspil på Pork Joint

Gruppebillede! Drengene er Charles nr. to fra højre (medarbejder hos UCC). De to andre er Bryan og julius, som er Joyces venner.

på vej til Kampala..

cykler som de oftest ser ud i Uganda

"The Last supper"

Entebbe lufthavn

Velkomst middag serveret af Jesper - mums!

Fjolleri og hygge med søster i Odense

De sidste dage i Uganda var meget travle fordi der var så meget jeg lige skulle nå:)
Jeg tog ud til babyhjemmet for sidste gang mandag morgen og var der indtil middag. Det var så dejligt at være lidt sammen med dem. Det var kun de store børn der forstod at jeg ikke kom igen lige foreløbig. Nande som er den ældste pige sagde til mig ti gange: don´t forget us! Jeg ved ikke hvordan hun kunne tro at jeg kunne glemme dem!
Hun stod og vinkede over muren ud til vejen indtil jeg fandt en border, som ville køre mig tilbage til byen. Der blev jeg lidt trist. Det er hårdt at sige farvel.

Derefter tog jeg ind til byen for at få "fjernet bushen", som Kezia kaldte det!;) Det var bare manicure og pedicure. Det tog en evighed og jeg fortrød helt at jeg var taget derhen, men mine fødder blev virkelig bløde! Da jeg var færdig ringede jeg til Alex, som kom ned i byen med bilen, så jeg kunne købe madrasser, myggenet og skoletasker til vores sponsorbørn.
Da jeg kom hjem stod Charles (social worker, uganda child care) og ventede på mig og så tog vi ud og spillede badminton. Man kan virkelig godt mærke, når man ikke har lavet nogen form for sport i halvanden måned :) Om aftenen pakkede jeg de fleste af mine ting ned, da jeg godt var klar over at tirsdag ville blive en tralv dag.

tirsdag morgen mødte jeg Brigitte på et hotel i nærheden hvorfra vi kørte ud i bushen til hendes klinik. hende og hendes mand står bag et helt center, hvor der er en lille farm, skole, craft shop og en klinik. Jeg var rundt og se det hele og fyldte hele min taske med gaver fra shoppen og fulgte hendes arbejde på klinikken. Der er sæson for malaria efter hver regntid, og regntiden begyndte den sidste uge i Uganda. Hvilket betød at der ikke var særlig travlt i klinikken. På en alm. dag er der mellem 10 og 20 patienter mens der i malaria sæsonen er op til 50 patienter. Hun fortalte mig at patienterne nogle gange overnatter så de kan få medicin via drop i løbet af natten.
Da kl. blev tre kom der en border border og hentede mig. Vi var virkelig ud i bushen, så det var en tur på 45 min. på en meget hullet dust road med fuld speed! Jeg blev bogstaveligtalt ramt af bushen - dvs. der var så meget krat og så små veje at det rev mig når vi passerede andre på vejen.
Det var noget af en oplevelse, og selvom jeg klamrede mig til sædet - nød jeg virkelig suset i maven og den helt utrolig smukke natur. Jeg sad med tårer i øjenene hele vejen hjem fordi jeg vidste at det var min sidste tur på en border border og mit sidste besøg i bushen - foreløbig i hvert fald!

jeg skyndte mig ind på kontoret, da jeg ankom til masaka, hvor jeg havde 50 min. til at få alle mine rapporter skrevet ind i systemet og jeg nåede det kun lige nøjagtig. Derefter havde jeg en time til at pakke færdigt og skifte tøj inden vi skulle ud at spise på den lokale Pork Joint, som er alle andres en min og Kaylees ynglings sted. Det er grillede svinekøds spyd som er fyldt med fedt med en salat bestående af tomat og løg. Man spiser med fingerne og der er rigtig hyggeligt men jeg sprang lige svinekødet over.
Da vi havde spist spillede vi kort, hvilket var rigtig hyggeligt! Det var dejligt at være sammen med dem alle sammen en sidste gang inden vi skulle hjem.

Onsdag morgen løb både Henriette og jeg rundt i huset for at blive klar til afrejse. Vi kørte 7:30 og havde Moses og kezia med i bilen. Alex var chauffør. Vi valgte at køre tidligt så vi kunne komme forbi craftmarkedet og købe de sidste gaver med hjem. Jeg kendte jo de fleste priser på det tidspunkt, fordi jeg havde spurgt mine ugandiske venner og handlet der før. Så jeg fik virkelig pruttet priserne ned. De tager simpelthen næsten det dobbelte for tingene når man er muzungo, hvis man ikke ved bedre!
Jeg købte en t-shirt hvor der stod "my name is NOT muzungo" på! Den synes jeg var virkelig sjov fordi alle uganderne råber: "Muzungo" efter én!

Bagefter markedet kørte vi til entebbe (da vi var i alt for god tid) og spiste vores sidste måltid i Uganda på et pizzaria, som ellers er en sjældenhed i Uganda. Vi havde beregnet ekstra tid til kørslen fordi der netop den dag ville være et arrangement for den ugander der løb sig til en guld medalje i OL, men det viste sig ikke at bremse trafikken.
Så gik turen ellers hjemad og jeg fik set et par film men desværre ikke sovet. Min sidemand blev ved med at falde ned i mig hver gang han faldt i søvn, så jeg faldt aldring i søvn. Tilgengæld fik jeg den bedste plads! pladsen lige efter 1. klasse, hvor der er meget mere plads til benene (for jeg har jo SÅ lange ben)!

Da jeg ankom til Odense lidt over et døgn senere end vi kørte fra Masaka, blev jeg modtaget af flag og Tine, far og Jesper. Jesper havde åbenbart fået lov at arbejde hjemme for at han kunne tae i mod mig!! Det var en meget stor overraskelse og jeg tudbrølede lige midt på banegården! :D
De første par dage efter jeg kom hjem har jeg tilbragt sammen med venner og familie og det har været virkelig skønt men det er også hårdt at komme hjem. Jeg savner allerede Uganda og synes pludselig at Danmark er umådelig kedeligt.. men samtidig har jeg også lært at sætte pris på de ting eg har her i danmark på en helt anden måde!
Jeg har forelsket mig i Afrika og jeg ved at jeg vender tilbage allerede næste sommer!