I dag har været endnu en god dag!
Jeg har været på kontoret og Kezia har hjulpet mig endnu engang med at få fat på de vigtige personer på hospitalet – endnu engang uden held.
På mandag prøver vi for sidste gang. Vi ringer til Kezia’s ven som er tandlæge og arbejder der for, at han så kan hjælpe os med at finde en af cheferne. Hvis det ikke lykkes tager vi til et andet hospital i Masaka og prøver der, men der vil standarterne være anderledes fordi det er et privat hospital. Så jeg vil helt klart helst opleve hvordan det offentlig hospital fungere.
Derefter tog vi ned i byen og købte chapati, som er en slags pandekage man spiser med æg og tomat i. Vi tog dem med hjem til volontørhuset og lavede mad til Kezia, Alex og mig.
Kezia skulle ud og tilse børnene i dag på babyhjemmet, fordi mange af dem var syge i går. Lille Timothy havde kastet op to gange i løbet af dagen, så jeg fik lov at teste ham for malaria, men testen var heldigvis negativ.
Jeg tog derefter med Alex hjem igen og vi kørte ud for at se et andet projekt, som Angela og Brian står for (dem vi var til fødselsdag hos). De arbejder for en organisation der hedder ”US 2 Uganda 4 life”.
Ca. et kvarters kørsel fra Masaka via en rigtig ujævn vej ligger der et lille samfund på toppen af et bjerg. Her har de støttet og været med til at bygge en skole, en lille klinik og nogle hjem. Der er også et hønsehus med 500 høns, som det er meningen at de skal leve af, og være selvforsynende på den front. Problemet er bare at mange uganda’er ikke tænker på dagen i morgen – kun på nuet. Her er fremtiden så usikker at man ikke tænker på, at der er en dag i morgen. Bryan fortalte os derfor, at de nok slagter alle kyllingerne og spiser dem uden at tænke på, at de så ikke har nogen til at lægge æg på ny.
Der er et volontør-team fra US på ca. 30 mand som siden mandag har bygget en legeplads på stedet. Den stod færdig i dag, så det var et godt tidspunkt at komme forbi på.
Det fungerer på den måde at en legeplads, som bliver revet ned i Amerika for at blive erstattet af en ny, genbruges. Den bliver bare frisket op med noget maling og sendt til Uganda. Jeg synes det er godt klaret at bygge en professionel legeplads på tre dage!
Da vi kørte hjem valgte Emily og jeg at stå op bag i trucken. Det var rigtig Uganda-style! Sindssyg fedt at blive blæst igennem og kunne kigge ud over bjerget. Fordi der er så mange ujævnheder i vejen skal man virkelig holde godt fast, men det var så fedt at prøve.
Jeg har desværre ingen billeder af projektet lige nu, men jeg regner med at få dem af Brian en af dagene.
I aften skulle der have været musik aften i vores hus men det blev flyttet til en af de andres huse. Så jeg valgte at blive hjemme, så det ikke bliver så sent, når jeg skal op og af sted til kontoret i morgen.
Jeg har været på kontoret og Kezia har hjulpet mig endnu engang med at få fat på de vigtige personer på hospitalet – endnu engang uden held.
På mandag prøver vi for sidste gang. Vi ringer til Kezia’s ven som er tandlæge og arbejder der for, at han så kan hjælpe os med at finde en af cheferne. Hvis det ikke lykkes tager vi til et andet hospital i Masaka og prøver der, men der vil standarterne være anderledes fordi det er et privat hospital. Så jeg vil helt klart helst opleve hvordan det offentlig hospital fungere.
Derefter tog vi ned i byen og købte chapati, som er en slags pandekage man spiser med æg og tomat i. Vi tog dem med hjem til volontørhuset og lavede mad til Kezia, Alex og mig.
Kezia skulle ud og tilse børnene i dag på babyhjemmet, fordi mange af dem var syge i går. Lille Timothy havde kastet op to gange i løbet af dagen, så jeg fik lov at teste ham for malaria, men testen var heldigvis negativ.
Jeg tog derefter med Alex hjem igen og vi kørte ud for at se et andet projekt, som Angela og Brian står for (dem vi var til fødselsdag hos). De arbejder for en organisation der hedder ”US 2 Uganda 4 life”.
Ca. et kvarters kørsel fra Masaka via en rigtig ujævn vej ligger der et lille samfund på toppen af et bjerg. Her har de støttet og været med til at bygge en skole, en lille klinik og nogle hjem. Der er også et hønsehus med 500 høns, som det er meningen at de skal leve af, og være selvforsynende på den front. Problemet er bare at mange uganda’er ikke tænker på dagen i morgen – kun på nuet. Her er fremtiden så usikker at man ikke tænker på, at der er en dag i morgen. Bryan fortalte os derfor, at de nok slagter alle kyllingerne og spiser dem uden at tænke på, at de så ikke har nogen til at lægge æg på ny.
Der er et volontør-team fra US på ca. 30 mand som siden mandag har bygget en legeplads på stedet. Den stod færdig i dag, så det var et godt tidspunkt at komme forbi på.
Det fungerer på den måde at en legeplads, som bliver revet ned i Amerika for at blive erstattet af en ny, genbruges. Den bliver bare frisket op med noget maling og sendt til Uganda. Jeg synes det er godt klaret at bygge en professionel legeplads på tre dage!
Da vi kørte hjem valgte Emily og jeg at stå op bag i trucken. Det var rigtig Uganda-style! Sindssyg fedt at blive blæst igennem og kunne kigge ud over bjerget. Fordi der er så mange ujævnheder i vejen skal man virkelig holde godt fast, men det var så fedt at prøve.
Jeg har desværre ingen billeder af projektet lige nu, men jeg regner med at få dem af Brian en af dagene.
I aften skulle der have været musik aften i vores hus men det blev flyttet til en af de andres huse. Så jeg valgte at blive hjemme, så det ikke bliver så sent, når jeg skal op og af sted til kontoret i morgen.
 |
| Timothy der får lavet en malariatest |
 |
| Frokost hjemme med Kezia |
Ingen kommentarer:
Send en kommentar