tirsdag den 31. juli 2012

Babyhjemmet og lægebesøg

I dag har været en lidt speciel dag. Det startede med at jeg tog tidligt ned på kontoret, hvilket viste sig at være en stor fejl, da vi først skulle køre til babyhjemmet omkring kl. halv elve.
Det var dejligt at være på babyhjemmet og se alle børnene igen! Det var dog også en meget frustrerende oplevelse! De kvinder som arbejder der og tager sig af børnene kalder vi "mama'er". De har en virkelig anderledes opfattelse af hvordan man opdrager børn og passer dem i det hele taget. Vores kulturer er helt forskellige. Her i Uganda er børnene meget mere hårdføre end i Danmark. De bliver udsat for lidt at hvert. Her løfter man f.eks. en baby op med en hånd i babyens ene arm og man støtter aldrig babyens hoved, fordi det går man bare ikke op i.
Her slår mama'erne også børnene, for at opdrage dem, men det har de selvfølgelig ikke fået lov til på babyhjemmet. Det har resulteret i at børnene ikke får sat nogle grænser, da mama'erne ikke kender nogle andre metoder. De spiller derfor bold indendørs og cykler rundt i opholdsstuen, som om det er helt normalt.
Bleskift er også et kæmpe problem. Mama'erne får simpelthen ikke skiftet børnene ofte nok. Nogle af dem har fået voldsomme ble udslet og andre render rundt med en våd ble i timevis. Der knokles på livet løs for at få alle disse problemstillinger løs, men kulturen gør det virkelig svært..

I dag så jeg den mindste dreng (som stadig er en baby) blive madet liggende på ryggen i sengen. Han skreg og var ved at blive kvalt i maden. det var bare så forfærdeligt! Det lignede tvangsfodring. Jeg forsøgte, at forklare mama'en at det var en forkert metode, men hun forstod mig ikke, så jeg fik en lokal kollega til at forklare hende det. 

Der var en hel del af børnene som var syge i dag, så Kezia kom ud for at tilse dem. Hun fik testet dem for malaria og der var ingen der havde det. Vi tog tre af børnene med til en lokal klinik.
Det vidste sig at i hvert fald to af dem havde en slem lungebetændelse. De skulle have en intravenøs injektion med antibiotika (formentlig). De skreg da de fik lagt droppet. Stakkels børn men det skulle jo til. Det var dog spændende at se en lokal klinik. Det er jo ikke ligefrem de standarder vi har herhjemme, men personalet var meget professionelle.

leg med Winnie på skødet

Frokost!

En glad lille Fred, der lige har spist!

Klinikken udefra

Til undersøgelse hos lægen inde i klinikken

William der får en injektion, som han mildest talt ikke var glad for!



Ingen kommentarer:

Send en kommentar