Onsdag aften blev jeg spurgt om jeg havde lyst til at tage med Joyce til hovedstaden Kampala. Det takkede jeg ja til, så jeg blev hentet kl. halv syv om morgenen. Det tager ca. 3 timer til Kampala, hvis der ikke er vejarbejde eller kø, så vi kørte min. 6 timer den dag. Turen derhen var noget mere behagelig end turen hjem:) Vi havde købt så meget, at vi næsten ikke kunne være i bilen.
![]()
![]()
Kampala er en by proppet med mennesker, biler og boarderboader. Det er meget kaotisk men man kan få alt der. Henriette planlægger at tage til Kampala en uges tid, men det er en lidt for kaotisk storby til mig. Jeg tror jeg nøjes med at tage dertil, når jeg skal på shopping. Måske vil Keziar tage os med til Kampala på et tidspunkt.
Vi var hjemme i Masaka igen ved otte tiden, så jeg kom forsent til Ruth og Carstens "pølsevogn". De holdte et arrangement for nogle amerikanske venner, hvor der blev serveret danske pølser med brød og kage til dessert. Jeg nåede lige hjem til deserten:)
Fredag tog vi ud og besøgte en ny skole - John King. Det var en helt særlig oplevelse! Vi fulgets med Lynette, som har virkelig mange sponserbørn - også nogle på John King. Derudover har hun sponsoreret bøger m.m. og samlet penge ind til en bygning til undervisning. Skolen havde derfor arrangeret et KÆMPE arrangement for os alle sammen! Der var dans og sang samt frokost og en skole som de samarbejder med kom også og underholdte. Derudover holdte de taler for hende. Jeg fik helt tåre i øjnene over deres taknemmelighed og gæstfrihed. Mange af sangene var skrevet til hende, som en tak for hendes indsats. Det endte med at blive en lang dag fordi programmet var så omfattende, men det var virkelig spændende. Derfor har vi også besluttet bare at blive hjemme i aften og slappe af.
Kampala er en by proppet med mennesker, biler og boarderboader. Det er meget kaotisk men man kan få alt der. Henriette planlægger at tage til Kampala en uges tid, men det er en lidt for kaotisk storby til mig. Jeg tror jeg nøjes med at tage dertil, når jeg skal på shopping. Måske vil Keziar tage os med til Kampala på et tidspunkt.
Vi var hjemme i Masaka igen ved otte tiden, så jeg kom forsent til Ruth og Carstens "pølsevogn". De holdte et arrangement for nogle amerikanske venner, hvor der blev serveret danske pølser med brød og kage til dessert. Jeg nåede lige hjem til deserten:)
Fredag tog vi ud og besøgte en ny skole - John King. Det var en helt særlig oplevelse! Vi fulgets med Lynette, som har virkelig mange sponserbørn - også nogle på John King. Derudover har hun sponsoreret bøger m.m. og samlet penge ind til en bygning til undervisning. Skolen havde derfor arrangeret et KÆMPE arrangement for os alle sammen! Der var dans og sang samt frokost og en skole som de samarbejder med kom også og underholdte. Derudover holdte de taler for hende. Jeg fik helt tåre i øjnene over deres taknemmelighed og gæstfrihed. Mange af sangene var skrevet til hende, som en tak for hendes indsats. Det endte med at blive en lang dag fordi programmet var så omfattende, men det var virkelig spændende. Derfor har vi også besluttet bare at blive hjemme i aften og slappe af.
Ingen kommentarer:
Send en kommentar