mandag den 30. juli 2012

shopping i Kampala


Lørdag tog vi afsted fra Masaka kl. 9.00 og kørte mod Kampala. Vi var fremme ca. kl. 12:00 og det var en oplevelse i sig selv at se bylivet. Sidste gang jeg tog til Kampala kørte vi så tidligt at jeg sov hele verden dertil. Inden man kommer helt ind til centrum er der et stort område med beboelse - som virkelig ikke er kønt. 
Vi tog først til Garden City som er et stort shoppingcenter og lidt af et "muzungo sted". Priserne er dyre der end andre steder, men det er tilgengæld muligt at få de ting som man skulle savne fra vesten f.eks. havregryn:) Vi spise frokost i et område af centeret, hvor man bare slår sig ned og så kommer der løbende fem forskellige mennesker med hver deres menukort fra forskellige restauranter. Så to af os fik thaimad og to fik indisk:) Sjovt koncept - bare ærgerligt at de troede at man ville vælge deres menu, hvis de præsenterede hele kortet!
Da vi havde spist mødtes Henriette med os, så hun kunne komme med hjem til Masaka. Vi tog efterfølgende på Craft Markedet, hvor man kan købe alt "african style" dvs. et perfekt sted at købe gaver til dem der hjemme:) Jeg fik købt en hel del forskellige ting som f.eks. øreringe og armbånd. Vi var der i over tre timer! Bagefter var vi virkelig trætte og tog en kop kaffe på en hyggelig café.
Til aften spiste vi alle sammen på Mediterraneo som er en italiensk restaurant. Der var virkelig gjort noget ud af atmosfæren og maden der! Vi fik virkelig god mad og jeg blev overrasket over hvor meget jeg egentlig satte pris på det. Det skyldes nok at vi ikke altid for den mest spændende mad, især ikke når vi spiser ugandisk mad. Jeg fik også et glas rødvin, som jeg bare nød hver en dråbe af:) 
 Jenny og Oscar havde besluttet sig for at de gerne ville betale for os alle sammen, så det var jo helt i top!

Da vi havde spist kørte vi mod lufthavnen i Entebbe. Desværre var der rush hour, så vi rørte os bogstavelig talt ikke ud af flækken. Det var enormt stressende for Oscar og Jenny, men de tog det meget pænt. Trafikken er virkelig sindssyg i Kampala!!! Boarder boarder kører indimellem bilerne på begge sidder og næsten alle biler blinker selvom de ikke skal dreje, for at gøre opmærksom på at de er der! De biler der holder ind til siden kører ud på vejen lige foran én uden nogen advarsel. 
Nå men de nåede at komme i lufthavenen i tide men det var kun 1,5 time før flyet lettede.

Søndag kørte vi hjem fra Entebbe ved nitiden og var hjemme kl. tolv. Vi skulle til fødselsdag hos amerikanske Emily, som er datter til et af Ruth og Carstens vennepar kl. to. Det var hyggeligt og vi kom hjem igen kl. otte.

I dag har jeg skrevet en ansøgning til hospitalet og afleveret den, men der var desværre stadig ingen af cheferne:( Jeg må jo bare blive ved med at prøve.. Jeg tog hjem derefter fordi jeg har fået noget med maven. Jeg har virkelig været heldig indtil nu, når man tænker på hvad vi har spist af mærkelige ting:)
I aften får vi besøg af den familie vi var til fødselsdag hos i går. De kører et projekt lige nu med en masse unge frivillige fra US, hvor de bygger en legeplads til de lokale børn. Jeg tager måske med en af dagene og giver en hånd med:) Der sker ikke rigtigt noget spændende på kontoret de her dage, da børnene har ferie og vi derfor ikke kommer ud i bushen. Derfor er jeg også glad for at jeg forhåbentligt har noget at se frem til - nemlig at komme i praktik på hospitalet!
 

 

2 kommentarer:

  1. Kære Mette.

    Mange tak for de spændende historier og meget interessante og tankevækkende billeder.

    Vi glæder os til, at du snart kommer hjem.
    Vi regner med, at Jesper er i rigtig god form, da vi her i formiddags har set ham komme løbende ned ad Østerbæksvej.

    Du ved det sikkert allerede, men vi vil dog lige gøre opmærksom på, at der i Stiften i dag var en notits om Uganda. Der er konstateret ebola ca 200 km fra Kampala.
    Pas godt på dig selv.

    En kærlig hilsen her fra Bredbjergvej fra Svend og Annie

    SvarSlet
    Svar
    1. Hej Annie og Svend!

      Tak for jeres hilsen! :)
      Ja, i går hørte jeg det fordi en af mine lokale veninder har amerikanske venner, som havde set det i nyhederne. Vi ser nemlig ikke fjernsyn overhovedet.
      Det har spredt sig, så en af tilfældende er kun en times kørsel herfra. Jeg kan desværre ikke rigtigt indrette mig efter forholdsreglerne, da jeg har meget fysisk kontakt med børnene, fordi det er en stor del af mit arbejde. Men der er kun 14 smittede, så det skal nok gå:)

      Jeg glæder mig også meget til at komme hjem - men samtidig ved jeg også at jeg kommer til at være dybt ulykkelig, når vi skal herfra!

      Kærlig hilsen Mette

      Slet