onsdag den 11. juli 2012

babyhjem og White Angel school

Da jeg kom sent hjem i går nåede jeg ikke at få skrevet på bloggen. Så her er en opdatering fra tirsdag og i dag.

Tirsdag:

Hver tirsdag er der marked lidt udenfor byen, hvor der sælges tøj, sko mm. billigt. Det meste af det man kan købe på markedet er fra Europa og brugt, men der er også nye ting.
Jeg købte babytøj til de små på babyhjemmet, som vi besøgte efter vi havde været på markedet.
Vi spiste frokost ude på babyhjemmet, hvilket var en oplevelse i sig selv fordi det var typisk lokal mad vi fik. Det smager ikke af så meget, men det er rigtig sjovt af få noget helt anderledes end man kender hjemmefra.

bagefter tog vi ned i byen og ordnede nogle ting og sluttede af med at spise hos Ruth og Carsten.

Onsdag:

Vi startede dagen med at møde på kontoret og spise morgenmad på Frikadellen. Hernede er frugten fantastisk, så hvis jeg kan slippe afsted med det spiser jeg det gerne hver morgen.
Bagefter tog vi ud til skolen White Angel, som ligger noget længere ude i bushen end den anden skole vi besøgte. vi kørte af en masse "bumle-veje" derud. Børnene på denne skole er fattigere og mange af dem har ikke råd til en skoleuniformer.
Jeg fik selv lov til at undersøge børnene i dag, hvilket var sjovt og lærerigt. Det er selvfølgelig svært når de ikke kan så meget engelsk, men så må Keziar oversætte. En af børnene havde så stort et hul i hendes tænder at jeg troede det var to tænder. En anden pige havde malaria, hvilket hernede ikke er noget man farer op over. For det meste får de bare influenza lignende symptomer som de kan slå ned med medicin, som de kan få udleveret af os.

Da vi kom tilbage til kontoret kørte vi ned og handlede i byen på det lokale marked, og jeg fik mig en dejlig frokost salat, lavet af det vi købte. Mango, advokado og tomat.

 Her køber jeg babytøj på markedet

 Det her er et billede af Keziar og hendes tasker med medicin og andet udstyr, som vi stiller op i et rum, hvor vi tilser børnene.
 Her optræder de store piger på skolen med afrikansk dans. jeg tog en virkelig god video af dem:)
Her er min frokost i dag:)

Ingen kommentarer:

Send en kommentar