Torsdag på Conerstone

I dag har været endnu en god og spændende dag:)
Vi tog ud i bushen i  dag til en skole jeg aldrig har besøgt før - Conerstone. Det var nok den skole jeg har besøgt som havde det hårdest. Der var en lille bygning til undervisningen ellers var der kun lavet en overdækning af tekstiler og pinde som klasseværelse. Der var kun 60 sponsor børn på skolen ud af 350 børn.
Der var næsten ingen børn med uniformer og mange af dem var syge! Da vi kom, kunne vi se ud over flokken og få øje på dem der havde behov for behandling. Der var mange der havde en meget udbredt fungal infektion (en form for svamp) i hovedbunden. Andre havde tydelige sår fra orme eller næsten forsvundne negle efter jiggers (små dyr der gnaver sig ind i huden på fødderne og æder neglene). Der var også en dreng der havde brækket armen for år tilbage uden at gå på hospitalet, så den var groet helt forkert sammen. En anden dreng var faldet og slået sit ansigt og havde derfor fået en infektion.
Kezia, fortalte mig som jeg jo også selv kunne se, at dette var en af de skoler hvor børnene havde allermest brug for hjælp. Jeg hilste på en lille fyr ved navn Nsamba Mahidi som var meget genert. Han var i følge læren ikke som andre børn i hans alder. Vi forsøgte at bede ham om at blive omkring "klinikken" så vi kunne kigge på ham, men han kunne ikke koncentrere sig om det og han var også utålmodig. 

Jeg blev hurtigt klar over at jeg ikke ville kunne sove godt om natten, hvis jeg ikke sørgede for ham. Hans storetånegle var ædt op af jiggers fordi han ikke havde nogle sko, så jeg vil købe et par sko til ham i Masaka. Han er nu blevet mig og Jespers andet og sidste sponsorbarn. Jeg er godt klar over at jeg ikke kan redde verdenen, men to børn kan jeg vel nok hjælpe til en bedre hverdag!

Det var så endnu en dag med indtryk jeg aldrig glemmer. I morgen bliver vi på kontoret og tager ind på hospitalet for at høre om de vil tage mig i praktik i ca. tre dage.kryds finger for at de siger ja!!!:)

Her er et billede af Nasser Kivuumbi, som er en dreng der også har meget brug for en sponsor. Han bor alene sammen med hans bedstefar (på billedet). Faderen tog til Kampala for at tjene flere penge for flere år siden og de har ikke rigtigt hørt fra ham siden. Så længe at Nasser ikke har en sponsor får han ikke noget mad i løbet af dagen, når han er på skolen. Jeg lovede hans bedstefar at lede efter en sponsor til ham. Det koster ca. 130 kr. om måneden at sponsorere et barn. Skriv til mig hvis I kunne tænke jer at blive Nassers sponser:)

Skolen set udefra - her er fire "klasselokaler" på alternativ vis

Mig med en portion majsgrød, som jeg fik tilbudt. På grund af uvejret var den desværre fyldt med støv:(

Mobilklinikken - mig der tilser en dreng

Her er et billede af Nassers hovedbund. Det er orme der er på spild. Han havde sår som disse alle mulige steder. Vi gav ham en stærk kur bestående af steroid og antibiotika  for det.

Her er en dreng der har fungal hudinfektion, som er meget udbredt hernede. Det ses som hvide pletter i hovedbunden og senere som lyse pletter i huden. Det kan brede sig til hele kroppen.

Lille Nsamba som skal have lavet en profil hos branda (pædagog hos UCC), så han kan blive sponsoreret. Det er ikke svært at se at han er fejlernæret - sikke en mave!! Kezia var også bange for at det var hans milt der var forstørret, fordi det ofte sker hos de børn der ikke har råd til et myggenet, så de får malaria igen og igen. Milten er derfor på overarbejde og vokser.
Jeg gav ham en pose med et par boller i, fordi jeg så at det der udgjorde hans frokost var nogle små nødder i en lille bitte pose. Han så ikke rigtig ud til at vide hvad han skulle gøre af dem - jeg tror ikke han har spist boller før. 

Nsamba og mig

Nsambas profilbillede