På besøg på hospitalet

I dag mødte jeg Kezia på markedet om morgenen og vi købte en masse tøj til Jespers og mine sponsorbørn. Vi fik to poser tøj for ca. 60 kr.
Vi tog en Boarder boarder derfra og ud til hospitalet. Det var lidt en udfordring at sidde to på én når vi begge havde nederdel på. Man sidder med begge ben samlet dvs. som kvinder red på heste i gamle dage når man har nederdel på. 

Hospitalet er et kæmpe indhegnet område, hvor der både er tandlæger og en masse forskellige afdelinger. Vi forsøgte at få fat i en af de personer der styrer hospitalet, så jeg kunne bede om tilladelse til at komme der. Men som Kezia fortalte mig er "the big guys never really around"! Heller ikke i dag desværre, så jeg må prøve igen på mandag:)

Med fare for at gentage mig selv, vil jeg lige fortælle lidt om det offentlige hospital. Det er ofte sådan at lægerne går hjem over middag for at arbejde et sted, hvor de tjener bedre penge dvs. en privat klinik. Det betyder at sygeplejerskerne og nogle gange kun sygeplejerskestuderende står alene med det fulde ansvar. Kezia fortalte mig, at hun som førsteårselev på sygeplejeskolen var i praktik og stod alene med en fødende kvinde, der skreg på hjælp. Jeg er glad for det ikke er sådan vilkårene er for os i Danmark.

Vi gik rundt og kiggede lidt på hospitalet selvom vi selvfølgelig ikke burde gå rundt selv. Vi gik ind på børneafdelingen og det var virkelig tydeligt at de var meget syge børnene. De lå op til tre børn i hver seng. På gulvet lå forældrene. Hygiejnen var virkelig dårlig. Gamle slidte bygninger med mennesker sovende på gulvet. 

Der er en "afdeling" for de fattigste dvs. at dem der ikke har penge nok, opholder sig på græsset udenfor afdelingen. Der sover de og opholder sig hele dagen.

Det fungerer sådan her, at man ikke får hjælp til den personlige pleje kun det medicinske. Det betyder altså at hvis du bliver indlagt skal et familiemedlem indlægges sammen med dig, så de kan hjælpe dig med bad, toilet osv.

Vi gik forbi den tidligere skadestuen, hvor der også foregik mindre operationer, så vidt jeg har forstået. Det er kun to uger siden at den var i brug. Det var helt absurd så dårlig bygningens stand var!! Der var virkelig beskidt og i et af rummene var der blod på væggen. Det lignede et spøgelseshus og ikke en skadestue! Heldigvis har Japan doneret penge til en flot bygning, som lige er taget i brug. Det er dog svært at forstå, at de har valgt at bruge bygningen til ambulant behandling, når de syge indlagte børn skal behandles under så kummerlige forhold. 

Da vi havde været på hospitalet tog vi ud til babyhjemmet, hvor der blev delt tøj ud fra en tidligere frivillig. Det skabte virkelig glæde! I aftes var jeg på Caféen sammen med de andre frivillige og ansatte. Det var god mad og hygge.

I morgen tager jeg til Kampala (hovedstaden) med Jenny og Oscar for at shoppe og sover i Entebbe til søndag morgen, hvor vi kører hjem.

Her er et billede af den gamle skadestue udefra

Skadestuen indefra - der er stadig blod på væggen. Dette rum blev brugt til at give patienter blod.

I dette rum blev patienterne syet

Denne afdelingen er for fødende kvinder. Der var fuldstændig overfyldt og meget travlt så vi stak kun hovedet ind af døren. Kvinderne der sidder ude foran hører til de fattige patienter, der må blive udenfor.

Tøj gives ud på babyhjemmet

De tre små babyer på babyhjemmet - alle i nyt tøj:)