Uganda: torsdag med perler

Torsdag læste jeg et par timer på min bachelor, da jeg slet ikke har nået det endnu, inden jeg tog ud til babyhjemmet ved middagstid. På det tidspunkt sover de små og de store er vågne. Det var derfor perfekt at tage de perler med derud som Marie Louise og jeg havde købt hjemme i Danmark. 

De var ellevilde over at få lov til at lave deres egne armbånd, og der var ro i huset i nogle timer. Men så vågnede de små, og jeg måtte fare rundt og samle alle perlerne op fra gulvet, så de små ikke proppede dem op i næsen eller spiste dem. Mama'erne så ikke ud til at bekymre sig om de små, hvilket var rimmelig frusterende.

Nå men sjovt var det og alle børn fik hver deres armbånd!

Vi tog hjem ved femtiden og ned i byen for at handle ind til aftensmad. Jeg er endnu ikke kommet hjem en dag tids nok til at kunne nå at handle og lave mad, så jeg besluttede mig for at tage tjansen. Vi fik chapati med fyld desværre havde jeg ikke noget kød så det blev kun med grønsager og bønner. Det passede vist ikke de to andre i huset, men sådan er det jo:) Jeg synes det var dejligt endelig at få noget der minder om det derhjemme.

Om aftenen skypede jeg med Marie Louise, som lige er kommet hjem fra en måneds ferie. Det var dejligt at tale med hende igen.
Jesper startede på sit nye job hos NovoNordisk her i onsdags, så jeg forsøger at få det til at passe med at vi kan snakke sammen hver aften over skype de her dage. Han er indtil videre meget glad for at være der og han er allerede inviteret til firmafest og en firmaweeked! - han har ikke været helt uheldig med det tidspunkt han er kommet ind på!

I dag tager jeg den lige med ro - jeg har sovet til kl. ni hvilket jeg aldrig gør, og så vil hygge mig med lidt god morgenmad (jeg har fundet havregryn hernede!! så den står på havregrød). Senere tager jeg ned på kontoret og skriver nogle rapporter ind på computeren, hvis Kezia er der. I aften tror ikke der sker så meget, så overvejer at invitere over til en god film. Det er bare svært at foretage sig noget, når Alex ikke er i huset. Han er nemlig den eneste der kører hernede og når kl. er syv er der fuldkommen mørkt. Det er bandlyst at gå ud efter mørkets frembrud, så vi er ligesom nød til at blive inde.

Sam og jeg leger med perler


Den ældre pige til højre i billedet kan jeg aldrig huske hvad hedder - hun har et svært navn. Men jeg vil gerne fortælle hendes historie. Hun havde en mor som var meget syg og en lille søster på et år, som hun passede fordi faderen havde forladt dem. Da moderen døde kom den yngste datter på babyhjemmet, hvilket var en kamp, fordi politiet skal give tilladelse til at de overtager forældre myndigheden. Politiet er lige så svære at få fat på som cheferne på hospitalet. Kezia måtte derfor tage pigen med hjem og bo i en hel uge, fordi organisationen kunne risikere at der blev lagt sag an mod dem, hvis de tog sig af pigen uden tilladelse. Som Kezia fortalte mig, gider folk ikke at ligge sag an mod privatpersoner, da de ved at de ikke har pengene. Den store af pigerne blev sendt på en skole i nærheden, hvor hun bor. Hun bor kun på babyhjemmet i ferierne, hvor skolerne er lukket. Hun tager altid opvasken og vasker tøj og gør andre praktiske ting, hvilket selvfølgelig ikke er meningen. Hun har svært ved bare at lege og opføre sig som et barn, for det har hun aldrig haft mulighed for. Tænk at man som helt ung tager sig af sin syge mor og sin yngre søster.