Babyhjemmet og lægebesøg

I dag har været en lidt speciel dag. Det startede med at jeg tog tidligt ned på kontoret, hvilket viste sig at være en stor fejl, da vi først skulle køre til babyhjemmet omkring kl. halv elve.
Det var dejligt at være på babyhjemmet og se alle børnene igen! Det var dog også en meget frustrerende oplevelse! De kvinder som arbejder der og tager sig af børnene kalder vi "mama'er". De har en virkelig anderledes opfattelse af hvordan man opdrager børn og passer dem i det hele taget. Vores kulturer er helt forskellige. Her i Uganda er børnene meget mere hårdføre end i Danmark. De bliver udsat for lidt at hvert. Her løfter man f.eks. en baby op med en hånd i babyens ene arm og man støtter aldrig babyens hoved, fordi det går man bare ikke op i.
Her slår mama'erne også børnene, for at opdrage dem, men det har de selvfølgelig ikke fået lov til på babyhjemmet. Det har resulteret i at børnene ikke får sat nogle grænser, da mama'erne ikke kender nogle andre metoder. De spiller derfor bold indendørs og cykler rundt i opholdsstuen, som om det er helt normalt.
Bleskift er også et kæmpe problem. Mama'erne får simpelthen ikke skiftet børnene ofte nok. Nogle af dem har fået voldsomme ble udslet og andre render rundt med en våd ble i timevis. Der knokles på livet løs for at få alle disse problemstillinger løs, men kulturen gør det virkelig svært..

I dag så jeg den mindste dreng (som stadig er en baby) blive madet liggende på ryggen i sengen. Han skreg og var ved at blive kvalt i maden. det var bare så forfærdeligt! Det lignede tvangsfodring. Jeg forsøgte, at forklare mama'en at det var en forkert metode, men hun forstod mig ikke, så jeg fik en lokal kollega til at forklare hende det. 

Der var en hel del af børnene som var syge i dag, så Kezia kom ud for at tilse dem. Hun fik testet dem for malaria og der var ingen der havde det. Vi tog tre af børnene med til en lokal klinik.
Det vidste sig at i hvert fald to af dem havde en slem lungebetændelse. De skulle have en intravenøs injektion med antibiotika (formentlig). De skreg da de fik lagt droppet. Stakkels børn men det skulle jo til. Det var dog spændende at se en lokal klinik. Det er jo ikke ligefrem de standarder vi har herhjemme, men personalet var meget professionelle.

leg med Winnie på skødet

Frokost!

En glad lille Fred, der lige har spist!

Klinikken udefra

Til undersøgelse hos lægen inde i klinikken

William der får en injektion, som han mildest talt ikke var glad for!

billeder fra de sidste dage

Craft markedet

Mig med mine og Henriettes indkøb på markedet

Lørdag aften på den lækre italienske restaurant

Fødselsdagssang spilles for Emily

Emily med fødselsdags kagen

shopping i Kampala

Lørdag tog vi afsted fra Masaka kl. 9.00 og kørte mod Kampala. Vi var fremme ca. kl. 12:00 og det var en oplevelse i sig selv at se bylivet. Sidste gang jeg tog til Kampala kørte vi så tidligt at jeg sov hele verden dertil. Inden man kommer helt ind til centrum er der et stort område med beboelse - som virkelig ikke er kønt. 

Vi tog først til Garden City som er et stort shoppingcenter og lidt af et "muzungo sted". Priserne er dyre der end andre steder, men det er tilgengæld muligt at få de ting som man skulle savne fra vesten f.eks. havregryn:) Vi spise frokost i et område af centeret, hvor man bare slår sig ned og så kommer der løbende fem forskellige mennesker med hver deres menukort fra forskellige restauranter. Så to af os fik thaimad og to fik indisk:) Sjovt koncept - bare ærgerligt at de troede at man ville vælge deres menu, hvis de præsenterede hele kortet!

Da vi havde spist mødtes Henriette med os, så hun kunne komme med hjem til Masaka. Vi tog efterfølgende på Craft Markedet, hvor man kan købe alt "african style" dvs. et perfekt sted at købe gaver til dem der hjemme:) Jeg fik købt en hel del forskellige ting som f.eks. øreringe og armbånd. Vi var der i over tre timer! Bagefter var vi virkelig trætte og tog en kop kaffe på en hyggelig café.

Til aften spiste vi alle sammen på Mediterraneo som er en italiensk restaurant. Der var virkelig gjort noget ud af atmosfæren og maden der! Vi fik virkelig god mad og jeg blev overrasket over hvor meget jeg egentlig satte pris på det. Det skyldes nok at vi ikke altid for den mest spændende mad, især ikke når vi spiser ugandisk mad. Jeg fik også et glas rødvin, som jeg bare nød hver en dråbe af:) 

 Jenny og Oscar havde besluttet sig for at de gerne ville betale for os alle sammen, så det var jo helt i top!

Da vi havde spist kørte vi mod lufthavnen i Entebbe. Desværre var der rush hour, så vi rørte os bogstavelig talt ikke ud af flækken. Det var enormt stressende for Oscar og Jenny, men de tog det meget pænt. Trafikken er virkelig sindssyg i Kampala!!! Boarder boarder kører indimellem bilerne på begge sidder og næsten alle biler blinker selvom de ikke skal dreje, for at gøre opmærksom på at de er der! De biler der holder ind til siden kører ud på vejen lige foran én uden nogen advarsel. 

Nå men de nåede at komme i lufthavenen i tide men det var kun 1,5 time før flyet lettede.

Søndag kørte vi hjem fra Entebbe ved nitiden og var hjemme kl. tolv. Vi skulle til fødselsdag hos amerikanske Emily, som er datter til et af Ruth og Carstens vennepar kl. to. Det var hyggeligt og vi kom hjem igen kl. otte.

I dag har jeg skrevet en ansøgning til hospitalet og afleveret den, men der var desværre stadig ingen af cheferne:( Jeg må jo bare blive ved med at prøve.. Jeg tog hjem derefter fordi jeg har fået noget med maven. Jeg har virkelig været heldig indtil nu, når man tænker på hvad vi har spist af mærkelige ting:)

I aften får vi besøg af den familie vi var til fødselsdag hos i går. De kører et projekt lige nu med en masse unge frivillige fra US, hvor de bygger en legeplads til de lokale børn. Jeg tager måske med en af dagene og giver en hånd med:) Der sker ikke rigtigt noget spændende på kontoret de her dage, da børnene har ferie og vi derfor ikke kommer ud i bushen. Derfor er jeg også glad for at jeg forhåbentligt har noget at se frem til - nemlig at komme i praktik på hospitalet!
 

 

På besøg på hospitalet

I dag mødte jeg Kezia på markedet om morgenen og vi købte en masse tøj til Jespers og mine sponsorbørn. Vi fik to poser tøj for ca. 60 kr.
Vi tog en Boarder boarder derfra og ud til hospitalet. Det var lidt en udfordring at sidde to på én når vi begge havde nederdel på. Man sidder med begge ben samlet dvs. som kvinder red på heste i gamle dage når man har nederdel på. 

Hospitalet er et kæmpe indhegnet område, hvor der både er tandlæger og en masse forskellige afdelinger. Vi forsøgte at få fat i en af de personer der styrer hospitalet, så jeg kunne bede om tilladelse til at komme der. Men som Kezia fortalte mig er "the big guys never really around"! Heller ikke i dag desværre, så jeg må prøve igen på mandag:)

Med fare for at gentage mig selv, vil jeg lige fortælle lidt om det offentlige hospital. Det er ofte sådan at lægerne går hjem over middag for at arbejde et sted, hvor de tjener bedre penge dvs. en privat klinik. Det betyder at sygeplejerskerne og nogle gange kun sygeplejerskestuderende står alene med det fulde ansvar. Kezia fortalte mig, at hun som førsteårselev på sygeplejeskolen var i praktik og stod alene med en fødende kvinde, der skreg på hjælp. Jeg er glad for det ikke er sådan vilkårene er for os i Danmark.

Vi gik rundt og kiggede lidt på hospitalet selvom vi selvfølgelig ikke burde gå rundt selv. Vi gik ind på børneafdelingen og det var virkelig tydeligt at de var meget syge børnene. De lå op til tre børn i hver seng. På gulvet lå forældrene. Hygiejnen var virkelig dårlig. Gamle slidte bygninger med mennesker sovende på gulvet. 

Der er en "afdeling" for de fattigste dvs. at dem der ikke har penge nok, opholder sig på græsset udenfor afdelingen. Der sover de og opholder sig hele dagen.

Det fungerer sådan her, at man ikke får hjælp til den personlige pleje kun det medicinske. Det betyder altså at hvis du bliver indlagt skal et familiemedlem indlægges sammen med dig, så de kan hjælpe dig med bad, toilet osv.

Vi gik forbi den tidligere skadestuen, hvor der også foregik mindre operationer, så vidt jeg har forstået. Det er kun to uger siden at den var i brug. Det var helt absurd så dårlig bygningens stand var!! Der var virkelig beskidt og i et af rummene var der blod på væggen. Det lignede et spøgelseshus og ikke en skadestue! Heldigvis har Japan doneret penge til en flot bygning, som lige er taget i brug. Det er dog svært at forstå, at de har valgt at bruge bygningen til ambulant behandling, når de syge indlagte børn skal behandles under så kummerlige forhold. 

Da vi havde været på hospitalet tog vi ud til babyhjemmet, hvor der blev delt tøj ud fra en tidligere frivillig. Det skabte virkelig glæde! I aftes var jeg på Caféen sammen med de andre frivillige og ansatte. Det var god mad og hygge.

I morgen tager jeg til Kampala (hovedstaden) med Jenny og Oscar for at shoppe og sover i Entebbe til søndag morgen, hvor vi kører hjem.

Her er et billede af den gamle skadestue udefra

Skadestuen indefra - der er stadig blod på væggen. Dette rum blev brugt til at give patienter blod.

I dette rum blev patienterne syet

Denne afdelingen er for fødende kvinder. Der var fuldstændig overfyldt og meget travlt så vi stak kun hovedet ind af døren. Kvinderne der sidder ude foran hører til de fattige patienter, der må blive udenfor.

Tøj gives ud på babyhjemmet

De tre små babyer på babyhjemmet - alle i nyt tøj:)

 

Torsdag på Conerstone

I dag har været endnu en god og spændende dag:)
Vi tog ud i bushen i  dag til en skole jeg aldrig har besøgt før - Conerstone. Det var nok den skole jeg har besøgt som havde det hårdest. Der var en lille bygning til undervisningen ellers var der kun lavet en overdækning af tekstiler og pinde som klasseværelse. Der var kun 60 sponsor børn på skolen ud af 350 børn.
Der var næsten ingen børn med uniformer og mange af dem var syge! Da vi kom, kunne vi se ud over flokken og få øje på dem der havde behov for behandling. Der var mange der havde en meget udbredt fungal infektion (en form for svamp) i hovedbunden. Andre havde tydelige sår fra orme eller næsten forsvundne negle efter jiggers (små dyr der gnaver sig ind i huden på fødderne og æder neglene). Der var også en dreng der havde brækket armen for år tilbage uden at gå på hospitalet, så den var groet helt forkert sammen. En anden dreng var faldet og slået sit ansigt og havde derfor fået en infektion.
Kezia, fortalte mig som jeg jo også selv kunne se, at dette var en af de skoler hvor børnene havde allermest brug for hjælp. Jeg hilste på en lille fyr ved navn Nsamba Mahidi som var meget genert. Han var i følge læren ikke som andre børn i hans alder. Vi forsøgte at bede ham om at blive omkring "klinikken" så vi kunne kigge på ham, men han kunne ikke koncentrere sig om det og han var også utålmodig. 

Jeg blev hurtigt klar over at jeg ikke ville kunne sove godt om natten, hvis jeg ikke sørgede for ham. Hans storetånegle var ædt op af jiggers fordi han ikke havde nogle sko, så jeg vil købe et par sko til ham i Masaka. Han er nu blevet mig og Jespers andet og sidste sponsorbarn. Jeg er godt klar over at jeg ikke kan redde verdenen, men to børn kan jeg vel nok hjælpe til en bedre hverdag!

Det var så endnu en dag med indtryk jeg aldrig glemmer. I morgen bliver vi på kontoret og tager ind på hospitalet for at høre om de vil tage mig i praktik i ca. tre dage.kryds finger for at de siger ja!!!:)

Her er et billede af Nasser Kivuumbi, som er en dreng der også har meget brug for en sponsor. Han bor alene sammen med hans bedstefar (på billedet). Faderen tog til Kampala for at tjene flere penge for flere år siden og de har ikke rigtigt hørt fra ham siden. Så længe at Nasser ikke har en sponsor får han ikke noget mad i løbet af dagen, når han er på skolen. Jeg lovede hans bedstefar at lede efter en sponsor til ham. Det koster ca. 130 kr. om måneden at sponsorere et barn. Skriv til mig hvis I kunne tænke jer at blive Nassers sponser:)

Skolen set udefra - her er fire "klasselokaler" på alternativ vis

Mig med en portion majsgrød, som jeg fik tilbudt. På grund af uvejret var den desværre fyldt med støv:(

Mobilklinikken - mig der tilser en dreng

Her er et billede af Nassers hovedbund. Det er orme der er på spild. Han havde sår som disse alle mulige steder. Vi gav ham en stærk kur bestående af steroid og antibiotika  for det.

Her er en dreng der har fungal hudinfektion, som er meget udbredt hernede. Det ses som hvide pletter i hovedbunden og senere som lyse pletter i huden. Det kan brede sig til hele kroppen.

Lille Nsamba som skal have lavet en profil hos branda (pædagog hos UCC), så han kan blive sponsoreret. Det er ikke svært at se at han er fejlernæret - sikke en mave!! Kezia var også bange for at det var hans milt der var forstørret, fordi det ofte sker hos de børn der ikke har råd til et myggenet, så de får malaria igen og igen. Milten er derfor på overarbejde og vokser.
Jeg gav ham en pose med et par boller i, fordi jeg så at det der udgjorde hans frokost var nogle små nødder i en lille bitte pose. Han så ikke rigtig ud til at vide hvad han skulle gøre af dem - jeg tror ikke han har spist boller før. 

Nsamba og mig

Nsambas profilbillede

En helt almindelig onsdag..

I dag har været en stille og rolig dag. Jeg blev på kontoret med Kezia for at skrive vores rapporter ind på computeren. Jeg har omkring 50 tror jeg. Jeg nåede ikke dem alle de dag, fordi jeg fik lov at gå tidligt. Jeg har haft det lidt skidt de sidste par dage, så jeg blev også hjemme i aften. 

Strømmen gik selvfølgelig igen!? Typisk når man er helt alene hjemme, men den er heldigvis kommet igen!

Jeg tog ned i byen alene for første gang i dag. Det var okay. Men jeg tror aldrig jeg vender mig til den opmærksomhed man får. Mzungo Mzungo (hvid)!!! Bliver der råbt efter én! Men folk var søde - tror dog at jeg fik "mzungo-priser" på markedet! Det er dog stadig meget billigt 1.500 shillings for en stor ananas, hvilket er knap 4 kr.

Nu vil jeg gå i seng.. jeg kender ikke planen for i morgen med jeg tror vi tager ud i bushen. En af de næste dage skal vi forbi hospitalet og spørge om de vil have mig i praktik et par dage. Det håber jeg virkelig! Jeg har allerede glædet mig alt for meget til det:) Jeg vil nok besøge børneafdelingen og fødeafdelingen. Det skulle være helt andre standarter her end i Danmark!!!

Her er dages indkøb.. Jeg elsker advokadoerne her, som koster 1 kr. og er KÆMPE store! (det er den store grønne, der ligger sammen med nudlerne).

White angel & babyhome

I dag (tirsdag) har jeg været med ude på White Angel School. Den har jeg allerede besøgt to gange.
Mange af eleverne havde desværre eksamen, så vi kunne kun se nogle få elever. Da vi var færdige besøgte vi babyhjemmet, som ligger ved siden af. det er ikke rigtigt et babyhjem længere da børnene nu er blevet så gamle.
Det var virkelig sjovt at opleve børnenes kreativitet. De havde ikke noget sjippetov, så de brugte i stedet en gren som de skulle hoppe over hver gang den ramte jorden.
En af børnene havde fået noget der minder om en kugleramme med bogstaver og tegninger og børnene fik øvet sig på alfabetet på engelsk sammen med mig. Det var virkelig underholdende!
I aftes har vi set film hos Joyce, som bor på samme grund som Ruth og Carsten. Der er en generator så vi havde strøm:) Alex havde også lavet noget lækkert aftensmad, som vi spiste sammen med Joyce, Kezia, Jenny  og Oscar (dem jeg skal følges med til Kampala på lørdag).

Elektriciteten forsvinder af og til hernede og det har været ret meget på det sidste. Vi har lige været foruden i 24 timer. Jeg skal virkelig have købt mig nogle stearinlys! Det er selvfølgelig ret irriterende men det må også siges at have sin charme - det er nu hyggeligt at sidde og læse ved et stearinlys i mørket.

I morgen skal jeg have skrevet  nogle af alle de rapporter om børnenes sundhedstilstand  ind på computeren som jeg har lavet, og så er jeg ellers alene i vores store hus. Heldigvis er det lykkes mig at invitere mig selv ud:) så jeg skal med til spilleaften med Joyce og hendes venner.

Her er et billede af "babyhjemmet". En af drengene kom løbende for at bære min taske for mig - dejligt når børnene er så glade for at se en:)

Her er "babyhjemmets" køkken

A-B-C-D-E.....

..Og der sjippes på alternativ vis!

Her er vi på markedet i Nyendo efter vi havde været i bushen.. Jeg købte en flot afrikansk nederdel og noget andet tøj fra vesten, som koster hvad der svarer til 2,5 kr. herhjemme:)

Entebbe & Wildlife

Søndag formiddag tog jeg med Ninette, Akmed, Henriette og Alex, som var chauffør til Entebbe. Ninette og Akmed skulle flyve hjem fra Entebbe om natten og havde derfor besluttet at tage afsted om formiddagen, så de kunne nå at opleve Wildlife center i Entebbe, som minder om et zoo. Jeg valgte at tage med og overnattede derfor i Entebbe på et hyggeligt hotel i Entebbe. Det koster kun lidt over 100 kr. at overnatte, så det kan godt betale sig for mig, at "hoppe med på vognen", hvis der er nogle der tilbyder det.
På lørdag tager jeg måske med til Kampala og overnatter i Entebbe igen for at shoppe lidt i Kampala. Alex skal nemlig kører nogle til lufthavnen igen på lørdag.

Det var sjovt at være i Wildlife centeret, som var lidt anderledes end andre zoologiske haver, fordi der gik nogle dyr frit omkring f.eks. kameler, aber og deres nationalfugl. Jeg fik en tur på kamelryg - meget underholdende! Vi fik fodret aber inde fra bilen, fordi de" kaprede" vores bil. Vi kørte da afsted med en af aberne på taget!? Jeg sad også et kvarters tid ved Lake Victoria og nød udsigten og glemte tiden, hvilket resulterede i at jeg blev væk fra de andre:) Jeg fandt dem dog hurtigt igen hos girafferne.

Da vi havde set parken var det ved at blive mørkt, så vi kørte direkte videre på restaurant og fik pizza. Dejligt at få noget man kender for engang skyld.
Kl. ni i morges fik Alex og jeg serveret morgenmad på hotellet og kørte derefter hjem til Masaka. Vi var hjemme ved middagstid og  overvejer at tage ud til nogle amerikaner, der har et projekt hernede og spise i aften. Henriette blev hentet i Entebbe og er nu i Kampala en lille uges tid. Så vi er kun to i Volontør huset de næste par dage.

 Victoria søen som Wildlife centeret lå ud til

Her spiste vi frokost med udsigt over Victoria søen

Her ridder Akmed og jeg på kamel:)

Aberne som forsøger at komme ind i bilen. Jeg stak bananstykker ud igennem ruden til dem.

Der var gang i gorillaerne!

Det her billede er taget lige inden kamellen sætter sig - jeg var lige ved at ryge forover!? ;)

Krokodille-tur

Fredag tog jeg med Ninette og hendes kæreste på udflugt. Vi kørte en time  udenfor Masaka by, hvor der ligger en krokodillefarm. Det var en noget sløv guide vi fik, men det var da meget sjovt at prøve at røre ved en baby-krokodille. Her købte vi krokodille kød som vi skal smage på i aften:)

Bagefter tog vi til Lake Nabogabo, der var dejligt med lidt vind i håret og en sejltur på søen. Det tog dog en hel time at gøre båden klar - typisk afrikansk! De skulle lige tømme båden først, what? der var åbenbart huld i bunden af båden - halleluja for redningsveste!Det gik dog fint med at sejle:)

Vi havde bestilt maden inden vi sejlede afsted, men alligevel var den ikke færdig 1,5 time efter! Vi skulle være tilbage i byen og jeg måtte derfor sige til dem at vi ikke kunne vente længere. De blev godt nok sure, Men pyt med det - Det tager ikke 1,5 time at lave en bøf, en salat og en fisk! Da vi skulle bestille ville Alex først have en kylling og så sagde kokken, at han så lige skulle til Masaka og hente den! Virkelig underholdende! 

I dag tager jeg bare en off day.. Jeg har sovet længe og vasket tøj og sengetøj. Jeg vågnede i morges med en masse stik over alt på kroppen. jeg ved ikke om det er en myg eller hvad, så jeg vaskede sengetøjet for en sikkerhedsskyld. I aften skal vi spise sammen med en masse andre mennesker og prøve at smage krokodillekød:)

Her holder jeg en babykrokodille:)

Nede ved søen, som vi sejlede ud fra

Her tømmes båden for vand:)

Her er café Frikadellen som den ser ud hver fredag inden Barbecue. Det er rigtig lækket mad!

John King & Masaka Tur-retur

I går aftes gik strømmen, da jeg skulle til at skrive mit indlæg til bloggen. Jeg var alene hjemme og der bliver helt mørkt kl. 19:00, så der var virkelig mørkt. Men jeg fandt et sterinlys i stuen:)
I går tog vi det stille og roligt.. vi tog en off day. Dejligt. Det tror jeg virkelig, at vi trængte til. Men vi endte nu alligevel med at lave en masse ting. Vi tog op på kontoret og besøgte UCC shoppen, hvor vi købte nogle fede håndlavede sandaler og gennemrodede resten af butikken en times tid.. Der efter fik vi brunch på Frikadellen og tog en boarder boarder ud til børnehjemmet. Der var vi så et par timer inden vi kørte tilbage til kontoret med nogle af børnene - Samuel, Winnie og Fred. Samuel havde fået malaria og Kezia ville lige se til ham. Han blev dårligere og sårligere mens vi var der. Han rystede af kulde og havde begyndende feberkrampe, men Kezia gav ham Noget smerte og feberstillende og så håber jeg at antimalaria medicinen har haft effekt nu.

I dag har vi været på John King og hente nogle fadderbørn, som vi så tog med til Masaka by for at handle ind. Jeg fik lov at tage Jackie med (hende pigen med dukken, som jeg fortalte om) selvom der ikke var oprettet en profil på hende som fadderbarn endnu. Det er der så gjort i dag, så hun er nu officielt mit og Jespers fadderbarn:) Hun er fire år gammel, faren er død og hendes mor er ung og arbejdsløs(max i starten af 20'erne). jackie har kun set mig meget kort før, så hun var ikke særlig tryg ved situationen. Hun var virkelig poleret og puttet i rent fint tøj, da vi hentede hende! Moderen viste nemlig godt at hun skulle ind til byen. Hun var derfor næsten svær at kende, da hun forleden var virkelig beskidt, på bare fødder og klædt i slidt tøj. 

Da de andre fadderbørn hentede hende ind i bilen, så hun ud til at blive lidt mere tryg. Der gik dog ikke længe før hun tøede op og resten af dagen sad hun fast på mig som en sugekop. Det er helt utroligt en en så stor tillid og kærlighed man kan få så hurtigt fra et barn - Hun var overlykkelig resten af dagen!

Jeg købte to par sko, en ny dukke, tre par kjoler og øreringe til hende i Masaka, som hun simpelthen blev så glad for. Til frokost spiste vi alle sammen frokost på Hotel Zebra, som laver noget mad børnene kan li´ og som vi ikke bliver syge af :) Det er traditionel afrikansk mad som buffet. Det er helt vildt nogle portioner de børn kan spise!

Det har været en lang men god dag! vejen mellem Masaka og John King er dog forfærdelig. Der er en slem strækning, hvor der er omkring 200 bump hver meter!? Så vi måtte tre gange have børnene ud af bilen for at de kunne få frisk luft. Den ene kastede desværre op i bilen :( 

Jackie havde fuld fart på hele dagen - det var ret sjovt at se! Men hun faldt dog også i søvn på vejen hjem i mit skød. Da vi kom tilbage til babyhjemmet, som Jackie er nabo til, var moderen der. Hun forærede mig to flotte ananas som tak. Det blev jeg virkelig glad for!

Onsdag: Her sidder vi på caféen med lille Winnie, som får sig en sodavand mens Fred og Samuel bliver undersøgt. Winnie har HIV og er fire år gammel! Hun ligner én på et et halvt - hun er ekstrem lille af sin alder!

Jackie og mig - hun er ekstremt glad for sine nye sko og trommede løs på skoæsken.

Jackie ude foran skobutikken i højt humør 

Frokost på café zebra. Jeg var ret imponeret over at Jackie sagtens kunne spise med ske (her spiser man ellers kun med hænderne) og drikke sodavand af et sugerør, selvom det formentlig var hendes første sodavand.

Her bliver der lavet en profil på Jackie, så jeg kan kalde mig hendes fadder